(sponsoreret indhold)
Musik er en naturlig del af livet, også for småbørn. Du bør synge for dine små, også selv om du måske ikke er særligt god til det. En tidlig introduktion til musik gør nemlig mere end blot at underholde.
Når børn udsættes for en bred vifte af sanseindtryk, fra smage, lugte, teksturer til farver og lyde udvides det neurale netværk i deres hjerner. Disse neurale forbindelser hjælper børn med læring. Den største effekt kommer dog først, når børnene selv deltager aktivt i musikalske aktiviteter.
Der skal bevægelse til
Der er også en anden grund til at indføre musik i dit barns verden: Det er sjovt for jer begge. Op til tre års-alderen reagerer børn bedst, hvis de har mulighed for at bevæge sig til musikken. Passiv lytning, som for eksempel i bilen, er fint, men det er bedre at give de små mulighed for at danse og/eller klappe i takt med rytmen. Tag for eksempel din baby på skødet, og bevæg dine ben i takt til musikken. Eller bare afspil noget musik og dans sammen. Du kan vise dit barn, hvordan man danser ved at følge rytmen.
Rock and roll
Når barnet er gammelt nok til at holde rytmen, så kan du give den lille en gryde og en træske og synge eller spille noget musik, der har en stabil rytme. Du kan selvfølgelig også hjælpe ved at snuppe din egen ske, og få barnet til at efterligne dig. Brug forskellige overflader, for eksempel gulvet, bordet, sofaryggen, en pude og vis hvordan det lyder forskelligt.
Det tager tid at lære at holde en stabil rytme og at koordinere bevægelser, men det er vigtige færdigheder, som er afgørende for barnets læring senere i livet.
Ved at slå takt med din fod mens du synger og ved at vælge simple børnerim, kan du fremme denne udvikling.
Gentagelser
Du finder sansynligvis ud af at dit barn foretrækker bestemte sange og rim og ønsker at høre dem igen og igen. Mens dette kan være kedeligt for dig, så har dit barn fat i noget, for gentagelser hjælper børn med at lære.
Sange kan også lære småbørn vigtige færdigheder. For eksempel kan det at synge ABC sangen hjælpe et barn med at lære alfabetet.
Lad de små lege med musikinstrumenter
Småbørn op til 3-årsalderen er normalt ikke klar til at modtage undervisning. Men det ikke er for tidligt at introducere sit barn for en række enkle musikinstrumenter, allerede fra 2 til 3-årsalderen.
Meget små børn vil nyde instrumenter, som de kan ryste, for eksempel klokker, rangler, shakere, og tamburiner. Men efterhånden som dit barn bliver ældre og lidt mere koordineret, så kan du introducere dem til rytmeinstrumenter som trommer, bækkener eller xylofoner.
Nogle 2- til 3-årige kan endda lære at bruge enkle blæseinstrumenter, som en fløjte eller en Kazoo. Mange virksomheder fremstiller musikinstrumenter, der er udformet til små hænder og er sikre for småbørn.
Musik kan være beroligende
Hvis du har gjort det til en vane at synge for dit barn, vil du måske opleve at dit barn synger for sine bamser eller dukker.
Når musikken er en del af den daglige rutine, kan forskellige sange hjælpe dit barn med at vide havd der skal ske og dermed føle sig mere sikre. For eksempel, hvis du altid synger en vuggevise ved sengetid. Det kan også være forskligge sange du synger ved tandbørstning, ved badetid og ved oprydning af legetøj og så videre.
Derudover kan du bruge musik til at ændre dit barns humør – og dit egen. Mens blød, blid musik synges lige før sengetid, kunne glad dansemusik være lige det løft, der skal til når der skal ryddes op i legetøjet.
Husk at spille mange slags musik
Der findes efterhånden masser af børnemusik, men glem ikke at dele din egen yndlingsmusik med dine børn, uanset om det er Bruce Springsteen eller Beethoven. Folkemusik og musik fra andre kulturer kan også være gode valg for børn.
Du kan finde en masse børnesange og –rim på internettet eller låne bøger, musik og videoer fra det lokale bibliotek. Du kan også se efter om din lokale kirke tilbyder babysalmesang.
Du kan også lave dine egne fjollede sange og håndbevægelser.
Mange biblioteker og musseer afholder kulturelle musikarrangementer for småbørn ligesom mange udendørs livekoncerter, hvor børnene kan løbe rundt uden at forstyrre nogen er også en god satsning.